Velkommen

Velkommen til lette-opskrifter.dk


En lille samling ikke alt for svære opskrifter, som selv jeg kan finde ud af. Familie, venner og kollegaer har venligst bidraget gennem tiden. Det er ikke målet at lave en specielt sund side, ej heller en specielt usund side. Det skal bare være nemt og ligetil. Der kommer flere hen ad vejen, efterhånden som jeg får udvidet repetoiret.....

Stay Tuned!

(Carsten)

Indhold

Pernilles marmelade af Grønne tomater

Når drivhussæsonen går på hæld, og der stadig er grønne tomater, kan du med fordel plukke dem og lave tomatmarmelade. Her er Pernilles opskrift:

2 kg tomater
1,6 kg sukker
3 økologiske citroner

Tomaterne skæres groft
Citronerne halveres og skæres i tynde skiver.
Det hele blandes i en skål eller gryde, og trækker i et døgn.
Koges ved svag varme i 2 timer.
Hældes på atamonskyllede glas.

Smager godt til ost eller på kiks eller knækbrød eller....