Velkommen

Velkommen til lette-opskrifter.dk


En lille samling ikke alt for svære opskrifter, som selv jeg kan finde ud af. Familie, venner og kollegaer har venligst bidraget gennem tiden. Det er ikke målet at lave en specielt sund side, ej heller en specielt usund side. Det skal bare være nemt og ligetil. Der kommer flere hen ad vejen, efterhånden som jeg får udvidet repetoiret.....

Stay Tuned!

(Carsten)

Indhold

Æblekage a la "NewYorkerByHeart" - og mandler som snack!



Foto:  Newyorkerbyheart.com
750-1000 g æbler (enhver slag kan bruges, men er de søde så juster lidt på sukkeret)

100-125 g sukker

50 g Havregryn

Rosiner (mange rosiner = mindre sukker!!)

½-1 spsk. kanel



Smulderdej:

125 g mel

125 g smør

125 g sukker (jeg brugte 100 g)

50 g hakkede mandler


- Skræl æblerne, fjern kernehus og skær dem i tynde både og læg dem i et fad. 
- Bland sukker, kanel og rosiner – hæld blandingen over æblerne og vend det hele godt rundt, så alle æblestykkerne er dækkede af sukker-/kanelblandingen. 
- Hæld melet i en skål sammen med smør. 
- Bland det med hænderne, så det bliver til en smuldrende blanding – det skal IKKE samles!! 
- Tilsæt sukker (det er rigtigt, der skal også sukker i denne blanding) og de hakkede mandler og bland det hele let sammen, men igen, det skal IKKE samles men stadig være smuldrende. 

Blandingen fordeles over æblerne – og hertil kan æblekagen forberedes i forvejen. 

Kagen sættes i en 200 grader varm ovn og bages i 30-40 minutter. Server med iskoldt flødeskum, creme fraiche rørt med vaniliesukker ELLER ahornsirup………eller vanilieis.


-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Ristede mandler som snack:

Mandler

Groft salt

Lidt chili

Frisk rosmarin

Olivenolie

- Smut mandlerne (hæld kogende vand over dem og lad dem stå til skindet løsner sig og kan “smuttes” af)
- hæld lidt olivenolie på en pande. 
- Kom lidt frisk rosmarinnåle på mandlerne så de steger lidt…..men ikke tager for meget farve. 
- Når de er let gyldne, så hæld dem på et køkkenrulle, for at suge olien. 
- Pil rosmarinnålene fra og drys dem med groft salt, og lidt chili (kan udelades). 
- Lad dem afkøle før de spises. Mandler er jo sunde – ihvert fald i rimelige mængder.


Link: